Vi var altid udenfor. Vi løb rundt i kvarteret og legede, brugte de små veje at ”forsvinde” på, når ”fangerne” skulle nedlægges. Vi tog vores cykler og lod dem omdanne til speedway cykler. De blev presset rundt i sving efter sving, i et hæsblæsende tempo der efterlod lungerne på den ydre side af kroppen. Når fangerne var pacificeret, eller vædeløbet sluttede, drejede vi ned mod skoven i jagten på nye eventyr. En skov der med sine krogede træer, den tætte underskov og et rislende vandløb, kaldte på nysgerrigheden i børn som udforskede verdenen. Vi kravlede så højt op som vi kunne, og rakte ud efter de kraftige grønne kroner, som forsøgte at nå himlen langt oppe over vores hoveder. Den dybe mørke og på en gang dragende og skræmmende indre skov, blev forsigtigt undersøgt kvadratmeter for kvadratmeter.

Vi var hele tiden i bevægelse og appetitten var glubende når dagen rundede aften. Når gryder og pander gik af kog, fyldt med kartofler og frikadeller. Næste dag startede det hele forfra, hvis altså ikke det var skoletid, så måtte vi vente til efter skole. Men så gjorde vi bare det. Det var ingen sag at tage cyklen fra den ene ende af byen til den anden. Sådan var det jo, hele tiden i bevægelse.

Og vi morede os over de fede amerikanere. De fede uvidende amerikanere der ikke vidste hvor andre nationer var placeret i verden. Deres geografiske kundskaber lå på et meget begrænset sted. Det var også fordi de havde nok i sig selv. De tog bilen så snart de skulle tilbagelægge den mindste strækning. Deres overvægtige børn blev kørt i skole. Maden bestod af et overskud i fedt. Ingen bevægelse i deres hverdag, undtagen når de gik til og fra køleskabet, skabte disse mastodonte kødbjerge. Der enten ikke var i stand til at bevæge, eller kun nødtvungent forsøgte, ved at kaste først et ben ud i et sving, som endte halvanden fod foran ben to. Og dernæst var det næste bens tur.

Vi morede os, for sådan var vi danskere ikke, dengang i oliekrisens 70’ere. Men amerikanerne var gode til at påvirke os. Deres opfindsomhed sprudlede og de ideer de fik, fandt genlyd i danskernes hverdag. Tøj, biler, mad og livsstil. Alt blev slugt råt, adopteret og hyldet, det skulle bare være opfostret fra den anden side af dammen.

Nu lanceres der 10 nye madråd, råd der skal få danskerne til at tænke sig om. 46% af alle danskere er overvægtige og 13% svært overvægtig. En regulær fedmeepidemi er under opsejling, og der sammenlignes med hvad USA har været og er midt i. Latteren er heller ikke så høj som den har været, og bedes de unge mennesker udpege specifikke lande på et kort, ruller øjnene og de stirrer opgivende på det farverige papir.

Joh vi lo, men hvem er det der ler nu.