Et par skarpe glimt gled hen over indersiden af mine øjenlåg, nogle lysende prikker som en gang i mellem finder vej i synsfeltet. Jeg åbnede øjnene, og så cumulus skyer der blottede solens blændende lys. Straks begyndte det at koge under min cap, sveden poppede op på issen og startede sin vandring mod panden. Remmen i kasketten sugede nok en gang sved til sig. Der var ingen hjælp at hente fra hårpragten. Den havde forladt åstedet for år tilbage, og blottet en gold ørken som ikke var i stand til at stoppe noget.
Remmens tekstur led således under den konstante bombardering af væske, fra at være et fintvævet solidt stykke stof, til en mellemting af en grydesvamp og en karklud. Ikke et nobelt udseende for en ærværdig rem. En fugl pippede i nærheden, jeg så op og fandt den siddende i træet bag bænken. Det forekom mig jeg var alene. Det eneste der bevidnede en forudgående aktivitet, var nettoposen og de tomme øldåser foran mig. Et gab opslugte mit ansigt, og jeg tog fat i mit skæg, der nærmede sig en længde i stil med rabiat muslim, eller ortodoks jøde. Der ville snart være plads til en musvit kunne bygge rede. Hvilket da egentlig kunne blive ganske hyggeligt, at blive en form for rugefar. På den vis ville påstanden om pip i kasketen, ikke stå alene.
Mit blik vandrede rundt, Stillede skarpt på den nærmeste omegn, sådan cirka indenfor 10 meter. Jeg var virkelig alene. De andre "bænkebiddere" var stille tøffet afsted. Mærkeligt de plejede at sige farvel.
Men en handling er jo gerne bygget op over et forudgående spil. Jeg huskede svagt sætningen "jamen så er du jo ikke en af vores mere" og prøvede at skrue tankerne tilbage. Samtalen var gået hen over hovedet, om de sædvanlige trivialiteter. Kaloriefattig ordveksling uden betydning. En ordstrøm man let lod passere fra øre til øre. At få opmærksomhed i den slags samtaler, var vist lige så let som at score et 12 tal i astrofysik. Naturligvis alt efter hvem man er. Men ikke destro mindre lykkedes det mig da jeg sagde "jeg har fået job." Herefter var der tavshed og den førnævnte sætning. Så var det jeg så cumulus skyerne glide ind foran solen, og jeg lukkede øjnene. Bare en halv time.
Jeg strækker mig så det knagede i knoglerne. Greb nettoposen og fyldte de tomme dåser i. I stående stilling strækker jeg mig nok en gang, så ryggen kommer på plads. Nu vil jeg gå hjem, tage et bad og få en barbering. På mandag starter nok et kapitel i en lang fortælling. En fortælling der på sin vis er kedelig. Men det er jo helt op til tilhørerne at bedømme.