Hvem er det der absolut skal bestemme hvilket tøj man skal investere i denne sommer, eller til efteråret, vinter og foråret? En lettere manisk tøjdesigner? De hovedrige som køber hele garderober, og klæder sig i det mest ourtrere bare fordi de kan? Trendsettere som den garder høje homofile Jim Lyngvild, hvis tøjsmag til tider alligevel ligner futuristisk spadserdragter? Drengen med guldbukserne?
Og jeg forstår det ikke. Når nyhederne euforisk blænder op for en opvisning fra et af de store modehuse, med en bemærkning i enden som: "Forårskolletionen fra Armani blev afsløret under stor pompt og pragt i Paris. Stilen i år skal være let og løst sidende."
En lang tynd pind valser ind i perverse høje hæle. Svinger de to streger rundt i luften, som skal forestille hendes ben, i en blanding af trav og kapgang. Håret er skruet op til et hawk misil på toppen af hovedet. Munden ræverød med læber der strutter mere, end Linse Kesslers bryster nogensinde opnår.
På kroppen har den neorotiske designer flettet et stativ af ståltråd, og bundet nogle tøjrester fast der hænger og dingler fra side til side. Hun har koket placeret den ene hånd i siden af hendes manglende hofte. En hofte er en kropsdel, der kan/skal kunne ses på en kvinde, men man tvivler om dette menneske er af han eller hunkøn.
Publikum gisper og småhviner lidt af fryd, over den store tøjtænkers kreativitet. Kameraerne blitser i et overophedet tempo. Hvis ikke det var fordi der var så meget spot på scenen, kunne de sagtens nøjes med kameraerne der gør nat til dag. Enkelte eksalterede tilskuere klasker hænderne sammen, og udstøder måske et forsigtigt woow, eller suuuuper (mit hadeord).
Efterfølgende udtaler Jim Lyngvild stor begejstring. Han kan næsten ikke få luft og må for at dæmpe sig lidt blidt lægge den ene hånd på sit bryst.
"Altså, jeg siger dig. Den frakke som ham tyren bar så sexet, den må jeg bare have. Det bliver årets hit blandt mænd. Og den viiiiidunderlige korte kjole på Samantha Eskarolovatjubang, så i den, den var fantastisk." Og fordi ordene er kommet fra en selviscenesat tøjsmagssnedker, styrter trend pøblen ud til nærmeste hoootte tøjbutik, lægger flere tusind kroner for 50 kr. stof sat absurd sammen. Men det er jo trenden siger Jim.
Det eneste der måske kan vække mig, er når overdelen på kvinderne er let gennemsigtig. Men selv her er der intet. Det ligner mest en skoledreng, der har trænet lidt ekstra brystmuskulatur. Spejderbevægelsen har ikke levet forgæves.
Jeg forstår det ikke. Men jeg er jo også bare en simpel håndværker fra sydsjælland.