onsdag den 8. maj 2013

Projektledelse kan groft sagt lægges i den såkaldte projekttrekant, hvor de tre "spidser" på trekanten representerer, ressourcer, leverancer og tid. Hvis det viser sig man er nødt til at "trække" i et af hjørnerne vil det have indflydelse i mindst et af de andre hjørner. Altså man har brug for at rykke ved leverancerne har det indvirkning på ressourceforbruget eller tiden.
Meget enkelt egentlig. Denne tanke rodfæstede sig forleden dag hvor en omelet var på aften menuen. For lige som at lade dagens informationer bundfælde sig, ophøjede jeg madlavningen til et projekt. Hvor jeg var projektleder vel at mærke. Og en god leder han leder. Han blander sig ikke i driften, hvis bare mandskabet har de rette kompetencer og den rette viden. Mit mandskab i projektgruppen havde så afgjort disse egenskaber. Fruen af huset udviste stor ildhu, og gik på opgaven med vid entusiasme.
Jeg kunne informere staben at på ressource området var der brede rammer. Æg, tun, mælk, avocado, tomat, peberfrugt, kartofler o.s.v. var fyldt godt op på lageret og redskaberne til udførelsen lå parat på de respektives pladser. Kort sagt logistikken var i orden.
Under min kyndige overvågning og vejledning skred produktionen rettidigt frem. Æggene mikses med salt og peber plus mælken. Røres godt, blandes med de revet kartofler og udgør grundindgrediensen i en omelet. Selve grundindgrediensen vender vi tilbage til.
Tilbehøret som resten af indgredienserne udgør, skæres ud i mindre stykker, og vil blive tilført oven på den færdige omelet. Her opstod en flaksehals under produktions processen. Det viste sig ressourcerne til udskæring, skærebræddet ikke var stort nok. Heldigvis var den årvågne stab hurtig til at reagere, og henvendte sig til projektleder/projektejer. Jeg anerkendte straks udfordringen, og roste den kvikke medarbejder. Det skal til denne kommentar siges, at reagerer medarbejderne for sent, kan det give langt større vanskeligheder ved leverancen. Et større skærebrædt blev derfor bevilget og skærearbejdet gled uproblematisk.
Her kommer vi tilbage til hovedindgrediensen selve omelet massen, der tilføres på en varm pande. Den simrer let, og efter et par minutter vendes den til modsatte side, og får yderligere et par minutter her.
Leverancen ankom til tiden, stegt på begge sidder og med passende tilbehør.
Projektlederen roste den i høje toner.
Som et kuriosum skal det nævnes at staben, fruen, sarkastisk mente at en seddel med til læreren, ville være på sin plads.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar