Ros torv har efterhånden en del år på bagen. Faktisk fylder det 10 år til oktober og har overlevet en finanskrise sammen med en udvidelse. Men som med alt andet, har der været begyndervanskeligheder, ting der lige skulle justeres så oplevelsen kunne være smidigere. Et eksempel er omkring parkeringspladser. I starten var der 2 timers parkering, men det holdt slet ikke når folk kom for at handle og gå et smut i bio. Den blev udviddet til 4 timer, efter en klagestorm over parkeringsbøder affødt af for lange film.
Tæt på indgangspartierne er der lavet handicapparkering og nogle ekstra brede parkeringspladser de kalder familieparkeringspladser. Pladser tiltænkt de lidt større familiebiler, med små børn som har for vane, at smække dørene op på vid gab og direkte ind i naboen. Båsene er opmalet med de sædvanlige hvide striber for at afgrænse holdepladsen. For at illustrere den tiltænkte brug, er en fint hvidmalet familie med barn og vogn malet i hver parkeringsbås. Et skilt der skriger "parkering fortrinsvis for familier med lidt større biler og børn."
Men det er ikke altid de finder en plads. Sædvanligvis cruiser jeg bare forbi uden at tage notits af vognparken. Men det slog mig en dag, hvilke biler der holdt parkeret i disse, de store bilers foretrukne. Mærker som Toyota Aygo, Citröen C1, Peugeot 107, KIA Picanto og andre små gnallinger af misforstrede køretøjer havde forvillet sig ind i de store lokaler. De kunne snildt skubbes op i det ene hjørne, så var der plads til tre mere, og man kunne på den måde udvide holdepladserne. Måske der har været børn med i nogle af disse cigaræsker. Mast ind på bagsædet, med hovedet trykket op i taget og knæene lige under hagen. Men uanset de ville vælge en, lad os kalde den normal, parkeringsplads. Kunne de uden besvær svinge døren ud i fuld udstrækning vel vidende nabobilen var langt væk. Det her svarede til at riste en cocktail pølse i en ti liters gryde.
Mennesket er jo dovent anlagt. Parkering lige op og ned af indgangsdøren tiltrækker. "Så skal jeg ikke gå så langt." Nåh nej, men du skal fræse rundt i fire stive timer i centret, med poser fyldt op til randen. Og så kan du ikke gå tyve meter ekstra ud til dit badekar bagefter.
Det vil nok aldrig blive anderledes. Vores logik er skruet sammen efter behovet. Og behover afspejles af interesser. Man kan ikke vandre 50 meter for at komme ind i butiksmekkaet. Men man kan sagtens vandre 15 kilometer når først det forjættede land er nået.