torsdag den 14. februar 2013

Sankt Valentine refererer faktisk til tre helgener med navnet Valentin. En af disse var en kristen præst i Rom mens Claudius II regerede. En barmhjertig præst der hjalp forfulgte kristne men blev arresteret, og ført frem for kejseren. Han tilbød at skåne Valentin hvis han vendte kristendommen ryggen. Det nægtede Valentin til gengæld og blev smidt i fangehullet. Her lærte han fangevogterens blinde datter at kende, og skulle angiveligt ifølge legenden have givet hende synet tilbage. Han blev halshugget 14. Februar år 269 som nu er kendt som Valentins dag. Inden halshugningen skrev han et brev til den nu seende pige med underskiften "din Valentin". Hans helgenkåring inden henrettelsen og dette lille brev udløste en større kommerciel interesse, som detailhandlen har brugt mange kræfter på siden hen. Se blot hvad der bruges af penge på reklamer for en begivenhed, der er stor i de engelsktalende lande. Den har bredt sig som en frådende altædende steppebrand, umulig at stoppe og med et formål. At flå de sidste sparepenge ud af de hårdt prøvede forbrugere. Politikere med aktier i blomster og kærlighedskort, har med en god portion hjælp fra disse bransers lobbyister, startet en sand flodbølge i nødvendigheden af denne dag. En meget snedig og nøje planlagt strategi henvendt til svage sjæle, der ikke kender ordet nej når forbrugermaskinen sætter alle kedler i gang. Kører i korridorerne på Christiansborg. 179 medlemmer af den danske befolkning, nøje udvalgt til at tale varmt om den 14 februar. Prøv selv at stille spørgsmålet "hvad synes du om Valentins dag 14. februar?" til hvilken som helst folkevalgt MF'er, og vedkommende vil smile sit sleske smil og lovprise denne detailhandlens dag. For hver folkevalgt der vælges og modtager en kopi af grundloven, er der diskret lagt et ukendt antal aktier til de før omtalte brancer, sidst i værket. De vil se hvordan disse aktier stiger i værdi, særligt omkring denne ene specielle dag. Men en kamp kæmpes aldrig alene, og aldrig uden modstand. Den top hemmelige gruppe "Slet 14. Februar", som nu ikke er så top hemmelig mere, men bare ikke så kendt. Fører en indædt kamp for udryddelsen af datoen 14. Februar. De vil ganske simpelt springe den over, og gå direkte fra 13. til 15. februar. Men det kræver politisk velvilje og kampen er lang og benhård. Men rundt i de mørke kroge af Christiansborg lurer oprøret. Ikke alle folkevalgte får lige meget TV tid. Og i en tid hvor alting skal gå stærkt er det uhyre vigtigt at være på. Det bedste middel for at blive hørt er at være politisk ukorrekt. Hvad kan tænkes at være mest ukorrekt på den 14. februar?
I øvrigt kan jeg ikke fordrage konspirationsteorier, og da slet ikke udokumenteret teorier.... ;o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar