En ny type forhærdede forbrydere, har set dagens lys i Danmark. De står tidligt op. Og i en hvis del af året, længe inden solen sender sine stråler over land og by. Men de gør ikke noget for at skjule deres forbrydelse. De sniger sig ikke rundt om hjørnet, i nattens mulm og mørke, iført elefanthue og koben. Ikke noget med at undgå opmærksomhed eller blive set. Ansigtet er letgenkendeligt, vejrbidt og rødmosset. De vil oven i købet gerne ses på landsdækkende tv.
I store larmende maskiner tager de loven i egen hånd. Maser sig gennem flora og fauna med et smil på læben og påberåber sin ret.
Forbryderen hedder Jens Hansen og har en bondegård. Dyr i stalden, muligvis af forskellig art og sikkert mere end tyve tønder land. Hans overalls dækker en senet krop, der har været vandt til hårdt arbejde det meste af livet. Et slidsomt hverv, der kan ses på de let skæve ben, og barkede hænder. En mand med kone, der passer sin gård, og skraber lidt mønt sammen til livets ophold.
Men en flok bureaukrater, hvad han anser de fleste udenfor landbruget at være. Har med loven i hånden taget et stykke af hans jord. Pløjegrænsen til vandløb er udvidet. For Jens Hansen svarer det til at hive pengene op af klappen på hans overalls. Kompensationen svarer ikke overens med tabet, efter Jens Hansens mening. Hvis de da får nogen, tænker han.
Meldingen er simpel om end krystalklar. Bryd loven til den ændres. En simpel neandertaler tankegang, der får mig til at tænke. Der må være mange andre love danskerne er trætte af. Budskabet er, saml en tilpads stor gruppe utilfredse personer og udøv civil ulydighed.
Lad os starte loven om højresving ved rødt for cykler. Det må man ikke i dag. Men fra i morgen bør alle cyklister udøve højresvings civil ulydighed.
Eller hvad med 10 sekundersregel ved rødt for bilister. Selv om lyskrydset skifter til rødt sker der ikke noget ved at køre over de første ti sekunder.
Varerne fra landbruget er for dyre. Betal kun det halve, og bed supermarkederne om at sende den resterende regning til bønderne.
Tag på landet og malk en ko, den står der alligevel. Høst dine egne kartofler, de ligger i det danske riges jord.
Når jeg tænker videre over det, er landmændene jo ved at indføre landsdækkende anarki. De autonome må klappe i deres hænder af begejstning. Endelig en del af erhvervslivet der støtter dem.