Ligestillingen rykker ind i alle kroge af samfundet. Og godt for det. Har man samme uddannelse skal man bedømmes på et fælles grundlag, uanset køn, religion, hudfarve eller andet. Hvis resultatet ikke ender med samme resultat mellem to kandidater, kan der opstå en forskel i for eksempel løn. Men kun ud fra kvalifikationer og resultater, ikke køn eller o.s.v.
Det har vi i Danmark et ligestillingsråd der holder øje med, som folkets vagthund mod diskriminerende firmaer, offentlige myndigheder, statsmagten eller hvem man kunne tænke sig. Faktisk er vi af den grund kommet meget langt her i landet. Men der er jo altid plads til forbedringer. Til små justeringer hist og her. Særligt den omtalte altid tilstedeværende lønforskel.
Mens vi venter på prinsen, som Monrad og Rislund sagde, skal der jo ske noget andet. Derfor har man fra ligestillingsrådet set sig gal på forskelle i frisør priser. Kvinder betaler mere for en tur til Edwina saksehånd end mænd gør. Det er uretfærdigt siger de. Begge køn får samme service, de får klippet deres hår. Ja det gør de. Dog er der lige den lille krølle, at hovedparten af kvinder har langt mere hår end mænd. De bruger mere tid med at vurdere, sammen med frisøren naturligvis, skal faldet ske til siden, op, ned eller måske slet ikke. Klippes i etager, page, som en høstak, tuperes, måske skal det farves, arjj alligevel ikke, men tag lige spidserne og giv det en filidibon ved ørerne. 2 timer og 10 minutter senere efter gennemgang af, se og hør, nu og her, billed bladet er der muligvis en færdig frisure.
Flertallet af mænd sætter sig i stolen og beder om at klippes. 11,5 minutter senere træder han ud af døren.
Men det synes ligestillingrådet ikke er rimeligt. Samme service samme pris siger de. Her vil jeg da gerne sende dem et vink om en anden diskriminerende service, der kræver ligeså stor opmærksomhed. Indgang på diskoteker. Mænd at betale. Kvinde værsgo gratis. Servicen indeholder, at gå gennem en dør. En mand går gennem en dør 200 kroner fattigere, samme dør som en kvinde lige har entreret gratis.
Skulle det gå hen og blive et hedt emne og frisørerne presset til samme priser, så glæd jer ikke for tidligt kvinder. Fordi som med fedtafgiften der er afskaffet, og detailhandlen der scorede gevinsten på det. Sættes prisen på klip vel bare til kvindepriser.
Og så kan man jo spørge sig selv. Om kvinden fra ligestillingsrådet der udtalte sig, med sin kedelige hårpragt, får en billigere pris hos Harry hundeklipper hvor hun ser ud til at være kunde.
Men hvad ved jeg egentlig om hår.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar