tirsdag den 2. april 2013

Påsken er den største kristne fest, faktisk meget større end julen. Det er her kristendommens Messias Jesus, mindes i forbindelse med hans lidelser, korsfæstelse, død og opstandelse. Selve fejringen af påsken ligger dog længere tilbage, og er en gammel jødisk fest som kaldes Pesach. Jesus selv var jo jøde og grundlagde på sin vis kristendommen. Jøderne tror nemlig ikke på Jesus som guds søn. Så det at han 40 dage efter påske, steg til himmels og indtog pladsen som guds højre hånd, har de det en anelse svært med. Læs her, den køber de ikke.
I Danmark er kristendommen statsreligion, og deraf har vi disse helligdage i starten af foråret. Ydermere har vi kristi himmelfart, store bededag og pinse, alle beliggende i foråret. Dejlige fridage i en skøn tid, hvor flora og fauna springer ud og sætter farve på naturen. Oven i disse gode fridage, er det kommet mig for øre, at påsken varer lige til pinse. Og at man faster 40 dage før påske som en indlevelse i Jesu lidelser. Burde de nævnte dage, godt 80 stk., ikke være en del af den danske fridage tradition?
At de ligger i foråret, som traditionelt alle andre fridage gør, giver en meget skæv kalender sådan rent arbejdsmæssigt. Spørg bare arbejdsgiverne. Men det kan der rettes op på. I følge bibelen vil Jesus komme igen. Og denne gang for at overtage verdensherredømmet. Første gang var jo for at blive ofret for menneskets synd. Hvis man nu laver en aftale med selvste paven, han er jo den direkte kanal til gud, så kan han måske lægge et godt ord ind for at det bliver i efteråret. Og hvis han kan få en eksakt dato, begynder vi også her at fejre det 40 dage før, holder en stor fem dages fest når han er her, og et afterparty når det hele er overstået.
Jeg tror arbejdsgiverne vil juble. For på den måde får vi en meget mere homogen kalender, uden disse skæve indtjenings perioder, man altid skal høre om. Vi må tjene ind i efteråret hvad vi ikke kan nå i foråret. Gyngerne og karrusellerne. Det vil heller ikke influere på balancen til resten af verdenen, han er her jo for at overtage hele butikken. Så fridagenen vil gælde kloden rundt.
Mærsk, lego, grundfoss, danfoss, vestas, coca-cola, mc´donalds, star-bucks, ford, siemens, murermester hansen, alle giver de deres medarbejdere fri på samme tid.
Man kan åbne sin øl eller sodavand eller hvad man har lyst til, og skåle med hele verdenen på samme tid. Selvfølgelig med en forskydning, tidszonerne taget i betragtning. Men det er en detalje og lad den bare bevare sin indflydelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar