Der kan være tider i ens liv, hvor man bliver stillet over for et tilbud af så høj værdi, at det virker umuligt med et afslag. Det kan komme på tidspunkter hvor man uundgåeligt ser det blive opbygget, og derfor forbereder sig på et gennemtænkt svar. Men det kan også opstå uventet og overrumplende.

I min iver for at komme af sted om morgenen, havde jeg glemt nøglen til hoveddør og lejlighed. Jeg fordrev tiden på ro’s torv mens fruen, der telefonisk var kontaktet andet sted i byen, satte sig i bevægelse mod hjemmet, med den forjættet nøgle i lommen. Hun nægtede kategorisk at lade sig afhente i den røde automobil, hun havde brug for lidt luft sagde hun. Og jeg havde ikke brug for at stå foran hoveddøren og glo indtil hun nåede hjem, så jeg tog et par ekstra omgange på torvet. For tredje gang drev jeg forbi diverse tøjbutikker, som glimrer ved sin overrepræsentation i det hyggelige indkøbscenter, og endte ved det naturlige insted for mænd. Fona. Et mekka i elektronik til afgivelse af lys, billede og lyd. Jeg kiggede savlende på de potente 50 tommer fladskærme, de ultra tynde bærbare pc’er, kameraerne, smartphones, og et hav af andre elektroniske dimser det kunne være svært at undvære.

Mine ben sørgede for jeg kom videre. De er ligesom frakoblet den skrigende hjerne, der desperat forsøger at stoppe fremdriften, ved hvert stykke printrelaterede produkt. En egenskab der efter mange dyrekøbte erfaringer, er tillært for stadig at have råd til den mad der dagligt skal sættes på bordet.

Varerne skiftede karakter, de transformeredes til kassetter med spil, musik, film og lignende i et overkommeligt prisleje. Det var her hjernen fik overtaget og satte mig i gang med at lede efter ”The Bourne Legacy.” Den fjerde film til serien om Jason Bourne, mesterligt spillet af Matt Damon. ”The Bourne Legacy” er ganske vist ikke med Matt Damon, og han hører ligesom til i den trilogi, som nu er blevet til en kvartet. Selv om jeg er stor fan af filmene, lyste mine ører svagt røde, for jeg havde ikke set den fjerde i rækken. Og det til trods de tre andre som stod hjemme på reolen, med mellemrum blev taget ned fra støvet og sat i maskinen. Uanset hvad jeg syntes, hørte den til. Mine øjne scannede udvalget på de proppede hylder, blue-ray har oversteget dvd’ens popularitet for længst, men det lykkedes alligevel at finde dvd udgaven. Sejrssikkert smilede jeg da filmen lå tryg i mine hænder. Der skulle nok blive en plads ved siden af de andre, og den skulle nok også blive set inden jeg tog en maraton og kørte alle fire i træk. 69,95 lød fornuftigt for mig, mere fornuftigt end de horrible priser der udsendte sin sirene sang fra det lokkende elektronik dyb.

Jeg skyndte mig at smide kassetten på disken ved kasseapparatet hos den unge pige. Hun spurgte høfligt om jeg ville have en ridsegaranti. Et spørgsmål der fik mine øjenlåg til at tage et par ture op og ned, mens min hjerne materialiserede et billede af de 69,95 forvandlet til flere hundrede kroner. Mit benægtende svar rystede hende ikke, og hun slyngede sin næste trumf direkte i mit uforberedte ansigt.

”Var der noget med en Barbie film oven i?” lød det nærmest logisk fra hendes mund. Jeg kiggede på det unge ansigt der ikke fortrak en mine. En håndfuld filipenser var strøet på pande, kinder, næse og hals, mit blik slog ned på de lyserøde kassetter ved siden af hende til 99,95. Min hjerne var tom, øjenlågene skudt op i panden, og det eneste jeg registrerede komme ud var et spagt nej. Hun registrerede mit korte svar, og indskød efter en pause, ”det er måske ikke lige dig?” På dette tidspunkt skulle hun måske allerede have konkluderet antagelsen, og bare se at få færdig ekspederet handlen. Men måske ligner jeg en der napper en lyserød Barbie film med, nu jeg er kommet. En der tager de mørke solbriller på, gemmer posen under trøjen, og lister ud af butikken langs panelet spejdende fra side til side. Heldigvis slog den automatiske overlevelsesstrategi til. Havde det ikke været for års træning, var jeg endt med en lyserød kassette ved siden af den hårdtpumpet Bourne film, plus en etikette som skabs Barbie fan.

Hendes spørgsmål hang stadig i luften da jeg svingede min pose ned fra disken, med filmen det drejede sig om, ”The Bourne Legacy”.

”Nej det, og så er jeg heller ikke cross dresser” tænkte jeg.