1. januar. Altid med et dunkende hoved, og en synsnerve der desperat forsøger at fokusere på de pletter som glider hen over øjenlåget. Hvad er det lige der gør 31 december til årets udlæg, af en teenage fest fra Sunny Beach, som har udmærket sig med at gå over gevind. Hvorfor tror man på denne dag, at ligegyldigt hvilken form for alkoholiske drikke værtsparret slynger på bordet, så skal det drikkes i en helvedes fart. Og hvorfor er det at lige præcis den nat, man mener ens dansetalent er et overset kapitel, som uden tvivl ville gøre sig smukt i X-factor. Næste dag når man vågner med hofteskred og to knuste knæskaller finder man svaret.
Hovedparten af dagen tilbringes vandret på sofaen, i et ynkeligt forsvar for ens tilstand. Selvgjort er velgjort siger man jo gerne. Man ligger så der og har så utroligt ondt af sig selv. Tanker som, skulle have stoppet i tide, og jeg gør det aldrig mere, er nærliggende. De er i hvert fald fremherskende og giver uden tvivl mening i nuet. Men jeg ved også godt, at næste 31 december starter det hele forfra, og efterlader mig som en klynkende grøntsag i sofaen 1 januar nok en gang. Klogere bliver man ikke, så var det nok sket for længe siden.

2013 er startet og jeg har nogle nye udfordringer foran mig. Jeg glæder mig til at lægge tanker og små hverdagsoplevelser på her. Gerne krydret med et par billeder under vejs.

Vi ses derude..... :o)