Jeg skal være forsker. En af dem der går og kratter i jorden, indtil de finde en genstand der ser tilpas gammel ud, og tager den med tilbage til museet. Her bruger de så timer på at analysere tingsten ned til mindste detalje. Efter at have set Gintberg på kanten, hvor han var på national museet er jeg slet ikke i tvivl. Det er afbalanceret mennesker med en større passion, end Linse Kesler er om sit udseende. Som fyren der med hvide handsker og højtideligt sprogbrug, ærbart bar den såkaldte "kussemønt" ind, så Gintberg kunne beskue den. Eller arkæobiologen (tro jeg nok det hed), der med det største smil fortalte om nogle små sorte svedne rester, på størrelse med et knappenålshoved. Som han havde udvundet af en stor pose jord fra Grønland. Det var byg, fortalte han, fra vikingetiden. Og den naturlige konklusion, de bryggede stensikkert øl deroppe. Det brugte man nemlig byg til i vikingetiden.
Og de lider ikke af stress. I jobbet hører en naturlig ro, alting skal foregå med største forsigtighed og ikke jage. Jeg tænkte på kvinden der viste planker fra et vikingeskib, nedsunket i en konserverings væske hvor de havde ligget i 6-8 år. Pile grene fundet i en mose, spredt ud på et bord som brikker i et puslespil, hun skulle finde ud af hvordan hørte sammen. Ved siden af lå barkstykker på et par cm gange et par cm, dem skulle hun "bare" lige finde ud af hvor hørte til, så kunne de limes på.
Har hun stemplet ind år efter år, sagt til sig selv, eller kollegaerne over en kop morgenkaffe. "Nå nu går jeg ned og kigger til plankerne. Og så skal jeg lige samle et par pil." "Ja ja, men lad nu vær med at få stress" har de omsorgsfulde kollega svaret.
Det er jobbet jeg vil gå efter. Ingen lettere psykopatisk chef, der hele tiden hænger over nakken med det messen mantra. "Jeg skal bruge rapporten i morgen, jeg skal bruge rapporten i morgen." Men det er nok forsent at springe ud som forsker. Min strategi går i retning af, at omdanne mig til den lettere imbicile pukkelryggede hjælper, med gammelt tøj lugtende af mølkugler som skubber rundt med en vogn. Så kan forskerne bede mig hente "kussemønten" eller en pose jord, eller hælde en ekstra konserveringssnaps på plankerne. Men jeg må ikke skynde mig. For det er skrøbelige ting, jeg har med st gøre.