Jeg havde egentlig forventet at ville have det hele for mig selv. Eller næsten for mig selv. Bare sammen med et par pensionister, kontanthjælpsmodtagere og enkelte andre arbejdsløse. Brede armene ud til siden og vandre ned gennem rækkerne, hive de fornødenheder ned der var planlagt for den dag, og gå direkte gennem kassen uden at skulle i nævneværdig kø. Men jeg tog fejl. Et lille mylder af mennesker, trisser rundt i den lokale Netto ved middagstid. Nogle gange vokser køen i en sådan grad, at de ser sig nødsaget til at åbne for kasse nr. 2. Nu vil jeg ikke sige jeg blev chokeret, men en kende overrasket måske. Min plan B vil nok være at møde op lidt tidligere. Ganske kort efter åbningstid. Jeg kunne selvfølgelig også hive mit liggeunderlag og soveposen jeg købte til Grønlands turen frem, for på den måde at være den første når de åbner dørene kl. 8. En anelse drastisk ja. Men den har komfort temperatur ned til minus 10 grader, så jeg skal nok komme gennem natten.
Der vil jeg sandsynligvis støde ind i en ny udfordring. For jeg har lagt mærke til et par hardcore pensionister, som tager opstilling ved skydedøren lige lidt før åbningstid. Her har jeg en forventning om, de anser det som deres stamplads og absolut ikke vil bryde sig om utidig indblanding i deres daglige rytme.
Med tiden kunne der måske blive tale om, at blive en af de accepterede i morgen køen. Snuppe en lille morgendram sammen og skåle for et godt indkøb. Tale om alt det sædvanlige ligegyldige. Vejret, vel nok et dejlig indkøbs net du har der, min kasket er begyndt at gå op i syningen, ja jeg skulle op at tisse kl 4 så kunne jeg jo ligeså godt stå op. Det vil vi stå og småklukke over, mens de dovne Netto folk langt om længe låser op til slaraffenland. I butikken vil vi gå stumme rundt og finde de ting vi er kommet for. Afsende de indøvede fraser til stregkode generalen bag kasseapparatet, og forsvinde stille hjem i de lune stuer.
Dagen efter, jah der starter hele optrinnet igen.