En rolig slentretur gennem Roskilde centrum, giver i høj grad god øvelse til slalomteknik og undvigelsesmanøvre. Alt ånder fred og idyl ved første fod i gågaden. Familier med børn og pensionister, enlige unge og unge i grupper sjosker rundt i forvirret orden ind mellem hinanden. På udkig efter et tilbud eller en ting de bare ikke kan undvære. Men også andre er på udkig. De har nogenlunde samme slags tøj på som middelforbrugeren der siksakker op og ned af gaden. Dog skilder de sig ud på et punkt. De vagtsomme øjne. Spejdende efter et bytte, der er for svagt til at afvise deres benhårde argumenter. Ved første øjekast ses det ikke, men jo nærmere man kommer lyser det pludselig op. Det lille logo på jakken. Typisk i venstre side, der hvor hjertet sidder. Og bæreren af denne uniform ligger som oftest i kategorien, ung studerende, venligt smilende ansigt, høflig og energisk. Der kan stå unicef, wwf, amnesty international eller en anden humanitær hjælpeorganisation. Første parade er at slå blikket ned i vejen, til siden eller op, for alt i verden undgå øjenkontakt. Men de er lumske. Træder ind foran en, så man er tæt på at sparke dem på skinnebenet i et langt skridt, der var tiltænkt at skulle føre sig selv hurtigt forbi dem. Standard spørgsmålet "har du fem minutter?" eller "må jeg låne et par minutter af din tid?" kan være svært at afvise. Specielt når de hører det benægtende svar, men alligevel følger efter, nogle gange gående baglæns ved siden af.
I de sekunder forfølgelsen varer, stiger pinligheden for de fleste og nogle bukker under, tager konfrontationen i en lang svar tale der hedder nej tak, nej tak og nej tak. Andre sætter deres undskrift på et stykke papir, for den unge studerende havde alligevel nogle klippefaste argumenter. Og så var vedkommende jo så venlig.
Min nye stil hvis et nej tak ikke virker, er at stoppe op, stikke ildsjælen et lige så stort smil tilbage og sige. "Det er et godt stykke arbejde i laver. Men min opmærksomhed ligger hos, red barnet, danmarks naturfredningsforening og dyrenes beskyttelse. Og det er hvad jeg kan klare og der skal ikke skiftes ud i dem." Sandheden er også, at jeg faktisk støtter dem. Men det virker hver gang også på telefonsælgerne fra de humanitære organisationer.
Så der er plads til en rolig slentretur gennem down town Roskilde. Paraderne skal bare være klar og afsikret.
Lige indtil den dag jeg mødte en munk fra en spirituel trosretning udsprunget af Bhudismen. Men han fik mig ikke. Og det er en helt anden historie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar