I tide og utide, ser man disse karl smart typer der puster sig op på landsdækkende tv, og foregiver at være de rene supermennesker. Typisk en muskelsvulmende mand med karseklippet hår, og tatoveringer op og ned af kroppen. Ordforrådet stammen fra stenalderen, og hans argumentering ligger i skærende kontrast til værtens velpudset facade. Han skal fortælle hvordan det er lykkedes ham, at redde et pigebarn fra en slingrende cykel, der kom trillende med en gennemvædet alkoholiker på cykelstien i den indre by. Hvordan han heltemodigt sprang ud foran den spinkle pensionist med armen højt hævet til et soleklart stop. Mens han med den anden arm, nænsomt første platin blondinen tilbage på fortovet. Blondinen som ikke observerede en pind. Eftersom hendes IQ var fuldt optaget, af tasteturet på den Iphone hun holdt mellem de 35 cm lange negle. Her står hun nu ved hans side, fniser hysterisk og kigger betaget på mandslingen, med en kæbe der nærmer sig de 5 liter oppustet silikone bryster. Tomme kalorier i et ligeså tomt indslag fra den "barske" hverdag.
Men i morges vækkede vores clockradio med blid musik, de to slumrende individder som udgør konen og mig. Jeg puffede let til kvinden, der efter en sædvanligvis rum tid rejste sig og gled ud af sengen. Hun vaklede afsted, da dagen før havde budt på en migrænelignende hovedpine, som desværre mange gange før, men vendte tilbage til sengen kort efter. Alligevel mens jeg klædte mig på til en morgenløbetur, kom hun trissende på sine små fødder og blev klar til at tage afsted. Hovedpinepillerne hjælper jo ikke noget, som hun sagde, mens det slet skjult kunne ses den tunge hovedpine, stadig hang bag øjnene. Jeg gjorde hende opmærksom på det ikke var tid at spille helt. Og fik et overbærende blik som svar. Plus et varmt kram skal da lige tilføjes.
Hun forsvandt ud af døren uden pivelyde, og jeg havde egentlig forventet hun var tilbage til middag. Men den forventning har jeg måttet revurdere.
Se det er et ægte supermenneske, den sejeste jeg kender.